Landsforeningen Non Halal Danmark samarbejder med alle, som vil sikre danskerne retten til at fravælge halalslagtede og -certificerede produkter i supermarkederne.
Der har været taget tilløb i længere tid, og i 2018 så Landsforeningen Non Halal dagens lys.
Nogle kunne få den tanke, at foreningen vil forbyde halal, men det er ikke tilfældet. Folk må spise, hvad de vil, men foreningen vil arbejde på at få indført en obligatorisk mærkningsordning, så forbrugerne har et reelt frit valg, hvad der lægges i indkøbskurven, og hvad der bliver liggende i køledisken.
Fødevarer er forsynet med tydelig mærkning om oprindelse, fedtindhold og holdbarhed. Det er landsforeningens holdning, at man også skal kunne se, om varen er halalcertificeret.
Halalafgifter
Fokuspunktet er det certifikat, som producenter betaler til Islamisk Kulturforening og andre aktører for at dokumentere, at islams love er opfyldt til punkt og prikke.
Desuden vil foreningen løbende informere om halal.
Man kan melde sig ind ved at følge linket på forsiden. Kontingentet er uændret – , 100 kroner om året.
Sådan startede det
Der er gået en halv snes år, siden et par bedsteveninder skypede, og talen faldt på halal, og hvad er det dog altsammen for noget.
Jo mere fænomenet blev undersøgt, jo mere steg forvirringen, for halal er ikke bare er en slagtemetode og et par bønner over dyrene. Og så var det, ideen ide om at oprette en gruppe på Facebook, der udelukkende beskæftiger sig med halal tog form.
Forbrugergruppen Non Halal – https://www.facebook.com/groups/NONEHALAL – har rundt regnet 6.500 medlemmer blev resultatet af overvejelserne, og den har nu eksisteret i rundt regnet en halv snes år.
En forening må der til
Brian Mørch (DF), der sidder i byrådet i Solrød tog initiativ til at stifte Landsforeningen on Halal. Det skete på en stiftende generalforsamling i Solrød den 18. august 2018.
Foreningen kom godt fra start, og der blev oprettet lokalafdelinger. Men så kom coronaen og lukkede alt. Nogle valgte at lade være med at forny kontingentet, men de fleste blev. Og der er kommet nye til. Lige nu har foreningen godt 400 medlemmer, hvilket er et halvt hundrede færre end før coronaen.
Vi tror på, at vi nok skal blive flere, og nye medlemmer modtages medbegejstring.
– Hvad bruger I medlemmernes penge til, spørger nogle. Og svaret er, at de fleste bruges på at holde foreningen kørende med gebyrer her og der og alle vegne. Bank, webhotel plus teknisk assistance. Der er også brugt penge på arrangementer. Mest i form af kaffe, kage, et par flasker vin til dem, der har brugt tid og energi på os.
Bestyrelsen? De medlemmer, der for at komme frem til generalforsamlinger og lignende, skal krydse Storebælt, får refunderet broafgiften. Benzinen betaler de selv. Og så serveres der en kop kaffe og et stykke kage til deltagerne i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Men der er ingen, der får honorarer.
Vores ambition er at blive mange flere. Dels for, at så er vi mange, der på hver vores måde kan påvirke de folkevalgte til at få skaffet en mærkningsordning. Men også for, at jo flere medlemmer, der betaler kontingent, jo større bliver kassebeholdningen, og det betyder, at vi kan invitere nogle af de tunge drenge og piger til at tale ved arrangementer.